Tomatsauce

En hurtig og nem sauce, der er glimrende tilbehør til fx hirsedeller.

Ingredienser:

1 stort løg
Evt. 1-2 fed hvidløg
4-5 flåede tomater (evt. fra dåse)
Evt. ½ bundt frisk basilikum i strimler eller ½ tsk tørret
Evt. 1 fintsnittet frisk chili eller en ½ tsk chilipasta
Olie
Salt
Evt. et nip sukker

Fremgangsmåde:

Pil og hak løgene fint - eller skær dem i tynde skiver. Hak tomaterne groft.

Varm lidt olie op i en lille gryde og svits løgene, til de er blanke. Tilsæt tomater, evt. basilikum, chili og sukker samt lidt salt, og lad saucen simre på lavt blus 10-15 min.

Tips:

Flere grønsager, fx fintsnittet blegselleri eller peberfrugt, kan tilsættes.

Krydderierne kan varieres efter smag og de øvrige bestanddele af måltidet - eller helt udelades. En tomatsauce kun på tomat og løg er glimrende til fx hirsedeller.

Bruges friske tomater, kan det være en fordel med et lille nip sukker til at fremhæve smagen. Det er sjældent nødvendigt med dåsetomater.