Kold
rabarbersuppeEn anderledes, frisk måde at nyde sommerens rabarber-stilke på. Suppen er et herligt indslag på en lun sommerdag, men kan naturligvis også bruges som dessert eller forret.
1 stort bdt røde rabarberstilke
1-2 vanillestænger
1 l vand
4 dl lyst rørsukker
reven skal af 1 citron
evt. lidt flødeskum
evt. lidt jordbær i skiver
Glutenfri
Mælkefri
Æggefri
De rensede rabarberstilke skæres i ganske tynde skiver og hældes i en ildfast skål eller et dybt, ildfast fad. Skær vanillestængerne over på tværs og på langs og skrab kornene ud. Kom det hele ned i en lille gryde sammen med vand, sukker og citronskal. Giv det hele et opkog, til det er kogt sammen til en lage. Hæld den kogende lage over rabarberskiverne. Dæk fadet med plastfolie, og lad suppen trække mindst 3 timer. Server suppen afkølet - evt. med en lille klat fødeskum og friske jordbær i skiver.
Tilsæt et rosengeranieblad til lagen.
Erstat vanillen med tynde skiver af frisk ingefær eller en kanelstang.
Servér evt. med mandelsplitter, hjemmelavede havregrynskager, kammerjunkere
eller lignende.
Friske hindbær eller rosenblade kan erstatte jordbærrene.