Uhh, det er maj, og det har været temmelig koldt og temmelig varmt, og det har kæntret mine madplaner flere gange, fordi vi fx ikke gad spise syvsuppe i 25 graders varme. Men den skal med, suppen, for den er skøn og det er nu, brædenælder og skvalderkål og alt det andet ukrudt bare skal spises, inden de andre lækkerier tager over. Aspargesene, fx, der lige pludselig vælter frem, og også kan bruges på en pizza eller erstatte sukkerærterne i middagssalaten. Grønkålen er ved at gå i blomst for alvor, men man kan stadig høste nye blade, stængler og blomster til en gang lynstegt grønkål.

Det er marts (lidt endnu), og jeg har spottet de første skud af både skvalderkål og brændenælde ude i mosen, men de er stadig for små til at plukke i mængder, der kan bruges til aftensmad. Til gengæld er grønkålen begyndt at skyde fra stammen igen, og de små vitaminbomber er et kærkomment tilskud til en lidt fattig måned, hvad friske, lokale grønsager angår. Det meste må blive mad baseret på halvgamle rodfrugter, tørrede bælgfrugter og grønt fra fryseren. Det giver denne ugemenu:

Så stod man der og var løbet tør for karry - ned i supermarkedet og hen til hylden med øko-krydderier efter den sædvanlige mellemstærke karry fra Urtekram. Den havde de ikke, i stedet var der en dåse, der bare hed 'Karry', men også fra Urtekram. Jeg vendte den om for at læse bagpå, kun fordi jeg var nysgerrig på forskellen fra 'mellemstærk karry' til 'karry'. Og så stod der pludselig 'kan indeholde spor af hvede'. Gys og æv. Tilbage på hylden med den og så i stedet finde et glas karry fra Santa Maria - uden spor af hvede. Hvad lærte jeg lige af det (igen)?? At man altid, altid, altid skal læse ingredienslisten - også selvom produktet plejer at være i orden.

Og så er det måske på tide, at jeg får eksperimenteret mig frem til en god opskrift på hjemmelavet karry-pulver.

Glem aldrig glæden, sangen, dansen i tilværelsen.

Ambres