Dagens frokost: en cremet, rå spinatsuppe med tomattern og spirede beluga-linser. Jeg arbejder stadig på opskriften - den bliver forskellig, hver gang jeg laver den, og det duer ikke. Bl.a. lader det til, at rækkefølgen betyder en hel del for konsistensen. Men jeg syntes lige, at du skulle se, hvor smuk den er :-) I gymnasiet havde jeg øgenavnet 'Bønnespiren', men det er faktisk mange år siden, jeg sidst har spiret bønner selv. Altså indtil for nylig, for nu spirer jeg på livet løs igen. Spirer er et frisk og sprødt indslag i kosten, særligt her i foråret, hvor grønsagerne bliver lidt triste og trangen til frisk grønt presser sig på. Og så giver de et herligt tilskud af vitaminer og mineraler.
Jeg bruger en gammelsdags spirebakke i flere lag, men man kan også bare bruge et stort syltetøjsglas med lidt gaze eller lignende for åbningen, som man så skyller spirerne igennem. Og der er også mere avancerede modeller derude. Prøv at søge på 'spirebakke' på Google, hvis du er interesseret.
Der var engang nogen, der bildte mig ind, at man endelig ikke må spise bønnespirer rå og som minimum skal blanchere dem, grundet indholdet af giftige lektiner. Men så går fornøjelsen ved bønnespirer altså også lidt fløjten, synes jeg. Det er nu heller ikke helt rigtigt, har jeg siden fundet ud af. Det er sandt, at man skal blanchere spirer af f.eks. kidneybønner – men det er ikke nødvendigt med alle slags bønner.
Du kan roligt spise rå spirer af mungbønner, sojabønner og azukibønner samt linser, ærter og kikærter. Spirer af linser smager friskt og lidt peberagtigt og er vældig gode i en salat – her sammen med gulerod og tern af peberfrugt og en let dressing af olie og friskpresset lime.
Du kan også spire bukkehornskløver, sennep, radis, rucola, basilikum og lucerne – og selvfølgelig karse. Spirer af kål skulle være supersunde. Jeg har prøvet med overskudet af grønkåls- og rosenkålsfrø i min frøkasse, og det fungerede glimrende – bortset fra, at man tydeligvis ikke skal blande forskellige kåltyper, da de har forskellig spiretid. De skal som de fleste spirer helst startes I mørke og kan så sættes I vindueskarmen til sidst, så kimbladene bliver grønne og danner klorofyl. Kålspirer smager lidt karseagtigt skarpt og grønt – ligesom grønkålsblade – og fungerer fint som krydderdrys på en salat.
Så er der kernerne – du kan spire hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner, sidstenævnte skulle være rigtig lækre, se f.eks. her: http://vegetarkontakt.dk/?-spirebakke=5786. Det må prøves!
Du kan også spire korn – havre, hvede, spelt og rug – men det er vist ikke relevant, når man er glutenoverfølsom. Jeg ved ikke, hvor meget gluten, der er tilbage i spiret korn, men jeg har heller ikke lyst til at eksperimentere med det. Dog kan man også spire boghvede, quinoa og vilde ris, men her er jeg ikke helt vild med smagen og fornemmelsen i munden. Hirse og amarant kan også spires, men det har jeg ikke prøvet. Faktisk har jeg indtil videre kun prøvet mungbønner, azukibønner, linser, kålfrø, basilikumfrø, boghvede, quinoa og kikærter. Kikærterne bryder jeg mig heller ikke specielt om, men det er sikkert en smagssag.
Det mest besværlige med bønnespirerne er, at de skal vandes. To-tre gange om dagen. Det kan godt være lidt svært at huske, når man har dem til at stå oven på køkkenskabet i en papkasse, fordi de efter sigende har bedst af at spire i mørke. Jeg overvejer altså alvorligt at finde en plads til dem på køkkenbordet i stedet. Med en omvendt papkasse over – indtil jeg finder på noget, der er lidt fiksere. For vandes, det skal de, hvis spiringen skal gå godt. Men så kan det næsten heller ikke gå galt. Husk dog straks at pille beskadigede kerner/frø fra, da de ellers kan ligge og rådne og fordærve de andre spirer.
God spirelyst!
En virkelig lækker og særdeles tilfredsstillende rå chokoladekage. Taget fra bogen 'Raw food' af Jens Casupei - blot her lavet med abrikoser i stedet for dadler, fordi abrikoser er meget blidere ved blodsukkeret end dadler. Og så er portionen halveret, fordi den er alt for fristende at have stående i køleskabet ...
Ingredienser
Kagebund:
Fyld:
Fremgangsmåde
Start med bunden: Blend nødderne til mel i en foodprocessor. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend, til du har en fast masse.
Fordel massen i et så tyndt lag som muligt i bunden af en lille tærteform eller lignende, der er dækket med plastfolie eller bagepapir. En springform er en fordel, da det ellers kan være lidt svært at få kagen ud igen, men den skal ikke være for stor.
Fyld: Blend ingredienserne til fyldet, indtil konsistensen er ensartet og lækker cremet. Fordel fyldet i i tærteformen og stil den i køleskabet nogle timer. Skal det gå hurtigt, kan du også stille den i fryseren i ca. 1 time.
Servér på en tallerken med friske hindbær til.
Tips:
Måske synes du ikke lige, at det lyder så lækkert med gulerødder, bladselleri og ingefær til morgenmad. Prøv alligevel. Resultatet er en overraskende frisk, sprød og mild morgensymfoni, der giver en god start på dagen. Egentlig er det en opskrift på friskpresset saft fra Yoga Kogebogen. Jeg har også en gang lånt en saftpresser at lave den på, og den er ikke dårlig. Men hvorfor smide en masse gode fibre ud, når det nu smager lige så godt som rå mos?
1 portion
Skræl evt. gulerødderne og fjern kernehuset fra æblet. Skær gulderødder, æble og selleri i mindre stykker. Skræl ingefæren og riv den eller hak den fint.
Kom det hele i en foodprocesser eller blender sammen med vand og blend, til du har en jævn mos.
Hæld mosen i en skål, dryp olie over og spis med det samme.
En mexikansk salsa, der er uovertruffen som en fyldig salatdressing, som dip til rå grønsager, på pizza i stedet for ost, til Chili sin carne med chips og salat og naturligvis i pandekager med sorte bønner.
Ingredienser
Fremgangsmåde
Halvér avocadoerne, fjern stenen (giv avocaden et lille klem, så går det nemmere) og grav avocado-kødet ud med en ske eller en kniv. Kom kødet i en lille skål og mos det med en gaffel og ca. 1 spsk citronsaft.
Skær tomaterne ud i bittesmå tern og hak løget fint. Rør tomat og løg i avocadomosen. Smag til med salt og evt. mere citronsaft.
Lad mosen trække et kvarters tid, inden du smager igen. Servér!
Tips:
Ingredienser
Fremgangsmåde
Æblerne vaskes, befries for kernehus og skæres i tynde både. Bådene snittes i mindre trekanter.
Gulerødderne skrælles, befries for endestykker og skæres i kvarte på langs. Herefter snittes de i tynde trekanter.
Persillen skylles, slynges eller duppes tør og snittes i tynde strimler. Valnødderne brækkes i mindre stykker.
Bland forsigtigt æble- og gulerodstrekanter med persille og valnødder. Dryp saften af en halv lime over og så meget sesamolie, som du nu synes.
Tips:
Dejlig, nærende og letfordøjelig morgenmad, der mætter længe og er god ved blodsukkeret. Også god til teenagere, der mangler appetit om morgenen.
Ingredienser
til 1 portion
Fremgangsmåde
Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en foodprocessor sammen med nødder/mandler og vand eller juice.
Blend det hele til en jævn grød og smag til med krydderier. Vil du bruge hørfrø og sesamfrø, males de til mel på en kaffemølle og røres i grøden. Servér straks.
Tips:
En delikat, rå suppe af spansk oprindelse. Servér den iskold på hede sommerdage.
Ingredienser:
Toppings:
Fremgangsmåde:
Læg de vaskede tomater i en skål og hæld det kogende vand over. Lad dem trække 1-2 minutter og spid dem så på en gaffel og træk skindet af med en skarp kniv.
Hak løget fint og kom det i det varme vand sammen med bouillonpulver. Stil til afkøling.
Imens fjernes stilkenderne fra tomaterne, kerner og frøstol fra peberen og agurken skrælles. Tomat, agurk, peberfrugt og bladselleri hakkes groft og blandes i bouillonen. Tilsæt olie, eddike/citronsaft, presset hvidløg, basilikumblade og evt. lidt chili/cayennepeber.
Blend suppen til ønsket konsistens og smag til med salt og peber. Smagen bliver stærkere, når suppen har trukket. Stil suppen i køleskabet mindst et par timer.
Fyld:
Kort inden servering skæres agurk og peberfrugt i små tern, og salatløget hakkes fint eller halveres og skæres i papirstynde ringe.
Hvidløgscroutoner: Brødskiverne ristes hårdt og gnides med et overskåret fed hvidløg på begge sider, inden de skæres i terninger.
Servering:
Tag suppen ud af køleskabet og smag på den igen. Der skal evt. tilsættes lidt mere eddike og salt.
Er suppen ikke blevet helt kold, kan man komme isterninger i suppen, inden den drysses med lidt fintsnittet, frisk basilikum. Servér med små skåle med de forskellige slags fyld og sæt evt. en god balsamico-eddike på bordet til at dryppe over.
Tips:
Seneste kommentarer
3 dage 10 timer siden
1 uge 1 dag siden
1 uge 4 dage siden
3 uger 6 dage siden
5 uger 6 dage siden
5 uger 6 dage siden
6 uger 4 timer siden
6 uger 4 timer siden
8 uger 2 dage siden
15 uger 9 timer siden