31 Dec 2007

Forår

Skrevet af Karen

Forår

Forår er
en forunderlig kriblen
i højre storetå
- den vil ud og gå.

Forår er farveklatter
i parker og haver
og småpigers hår.

Forår er bevægelse
og ny energi,
der baner sig vej
opad, udad

Forår er fuglesang
tidligt om morgenen,
duften af nyvasket jord,
solvarme pletter på asfalt.

Forår er smil
på opadvendte ansigter
og postbudets glade fløjten

Forår er fregner på sjælen.

Note: Bestillingsdigt. Stikord: Forår.

emner: