Hjemmelavede gule ærter er dejlig vinterspise og ikke nær så besværlig at lave, som mange ofte tror. Tilmed smager de altid endnu bedre dagen efter, så laver man en stor portion - f.eks. om søndagen - er der ekstra nem aftensmad på menuen en af de følgende dage.

Her er en velsmagende vegetarisk udgave af den traditionelle suppe, der også er god gæstemad. Jeg har flere gange serveret den for gæster, der absolut ikke mente, at de kunne lide gule ærter, og de er altid blevet positivt overraskede.

Til ca. 8 personer - eller til 3-4 personer i 2 dage

Ingredienser:

• 500 g gule flækærter
• 1 l vand - usaltet
• 300 g løg
• 350 g porre
• evt. hvidløg, gerne et helt løg - kan dog fint undværes
• 150 g gulerod
• 500 g kartoffel
• 100 g pastinak
• 100 g persillerod
• "suppedusk" af et bundt frisk timian, 5-6 laurbærblade og porretop
• ½ l kraftig grønsagsbouillon
• ½-1 tsk røget paprika
• salt og peber

Fremgangsmåde:
Start gerne med at sætte ærterne i blød i rigeligt vand nogle timer - gerne fra om morgenen inden du vil servere suppen. Det forkorter kogetiden en del. Hæld udblødningsvandet fra og skyl ærterne. Kom dem i en mellemstor gryde med ca. 1 liter vand. Bring gryden i kog og kog ærterne under låg for svag varme ca. ½ time. Der skal ikke salt i vandet.

Mens ærterne koger, renses og skrælles løg, porrer og rodfrugter. Ovenstående mængder er ikke afgørende, brug hvad du har. Dog ikke for mange gulerødder, så bliver suppen for sød, og prøv også nogenlunde at overholde forholdet mellem løgvækster (7-800 g) og rodfrugter (11-1200 g).

Løg skæres i små eller mellemstore tern, porrer skæres i skiver. Den groveste del af porretoppen og evt. kedelige yderblade gemmes til suppedusken. Bruger du hvidløg, pilles feddene og skæres i mindre stykker.

Rodfrugterne skæres også i mellemstore tern - eller hvordan du nu foretrækker det. Ofte vil børn og andre sarte personer (inkl. mig selv!) helst have ternene forholdsvist små, så de f.eks. ikke får store klumper selleri i munden. Så skal de heller ikke koge så længe. Smid grønsagerne i en god stor suppegryde, gerne af støbejern.

Bind en suppedusk: Læg porretop og yderblade lag på lag på skærebrædtet. Læg et bundt skyllet, frisk timian i midten samt evt. laurbærblade. Er laurbærbladene meget store, kan de evt. knækkes på langs - eller blot smides frit i suppen. Fold porrebladene rundt om timian og laurbær og snør godt sammen med køkkensnor. Smid dusken ned til grønsagerne.

Når ærterne er møre, blendes de i gryden med en stavblender. Hæld ærtemassen over i suppegryden til grønsagerne og tilsæt ½ liter kraftig grønsagsbouillon og røget paprika. Bring i kog og kog for blid varme, til grønsagerne er møre, ca. ½ time. Rør gerne undervejs, da ærtemassen kan have en tendens til at brænde på.

Smag til med salt og lidt peber samt evt. mere paprika. Skal suppen serveres for gæster, fisker du suppedusken op inden servering. Regner du med, at der skal være mad til to dage, kan du fint lade dusken blive i (eller komme den tilbage i gryden senere).

Servér suppen direkte fra gryden. Skal det være gennemført, kan du servere gode veganske pølser med sennep og ketchup til på en sidetallerken. Du kan også lade de spisende om selv at røre en klat sennep efter smag ud i suppen. Selv holder jeg mest af lidt grønt drys til at friske alt det gule op: finthakket grønkål, persille, porretop, timian - hvad der nu er til at få fat i på den tid af året.

Tips:

• Du behøver ikke at blende ærterne. Jeg er selv meget glad for bare at komme dem ned til grønsagerne, som de er. Det giver en anderledes konsistens og grønsagerne kommer mere til deres ret, synes jeg. Men resten af familien foretrækker den blendede version, så det er den, vi oftest får.
• Gør dig selv den tjeneste at prøve suppen med hvidløg mindst én gang. Det giver en skøn smagsfylde.
• Suppen kan fryses, men lad hellere være. Rodfrugterne bliver underlige i konsistensen, og suppen holder sig fint nogle dage i køleskab. Hos os ryger den simpelthen udenfor på havebordet i den store støbejernsgryde med låg. Det giver også mindre opvask ...

Lynhurtig og lækker ret til 2-3 personer.

Ingredienser

• 6 dl kogte kikærter
• 3 porrer
• 2 squash
• 1-3 fed hvidløg
• 10 g friskrevet ingefær
• ½ dl tamari
• 8-10 hele kardemommekapsler
• Skal og saft af ½ citron
• 1-2 dl vand
• salt, peber

Fremgangsmåde

Start med at gøre grønsagerne i stand: Halvér porrerne på langs, rens dem grundigt og snit dem enten i halve ringe eller fine julienne-strimler. Squash skylles og skæres i fine strimler, ca. ½ cm tykke og 3 cm lange. Hvidløg snittes fint.

Så til krydderierne: Mas kardemommekapslerne med den flade side af din gode kokkekniv og pil frøene ud. Knus eller hak frøene med kniven eller i en morter - og nyd duften. Riv citronskallen på den fine side af et rivejern eller høvl den i smukke strimler med et juliennejern.

Bland grønsager og krydderier med tamari og citronsaft i en skål. Fyr op under en wok eller en kraftig gryde og kom ca. ½ dl vand i (så bunden af gryden/wokken lige akkurat er dækket). Lige så snart vandet bobler kraftigt (og inden det er fordampet!), smider du grønsagsblandingen ned og rører som en gal, til grønsagerne er lige præcis møre - ca. 3-5 min. Spæd (forsigtigt) med lidt mere vand undervejs, hvis det truer med at brænde på - men pas på, squashene væder også en del.

Smag til med salt og peber og servér.

Tips:

• Smager herligt som sig selv, men kan også serveres til lidt ris eller quinoa, med en grøn salat eller et godt stykke brød.
• Smager også godt kold, f.eks. i madpakken.

Og det var så en kortvarig fornøjelse med de sorte bønner i Kvickly. I hvert fald min. Saltå Kvarn udgår helt af sortimentet igen. Suk. Jeg ønsker mig en velassorteret helsekost på hovedgaden. Her er en mellemstor, forhenværende Irma-butik ledig. Var det ikke noget, en eller anden?

Jeg skal lige huske at fortælle, at har du en Kvickly i din nærhed, er det måske blevet nemmere for dig at få fat i sorte bønner af den rigtige slags til Mexikansk sortbønnesuppe og Sorte bønner med chili og koriander. Jeg har i hvertfald i et stykke tid kunne købe økologiske, sorte bønner fra Saltå Kvarn i min lokale Kvickly - og de har hver gang været den helt rigtige slags. Prøv evt. at spørge efter dem, hvis du ikke lige kan finde dem.

I gymnasiet havde jeg øgenavnet 'Bønnespiren', men det er faktisk mange år siden, jeg sidst har spiret bønner selv. Altså indtil for nylig, for nu spirer jeg på livet løs igen. Spirer er et frisk og sprødt indslag i kosten, særligt her i foråret, hvor grønsagerne bliver lidt triste og trangen til frisk grønt presser sig på. Og så giver de et herligt tilskud af vitaminer og mineraler.

Jeg bruger en gammelsdags spirebakke i flere lag, men man kan også bare bruge et stort syltetøjsglas med lidt gaze eller lignende for åbningen, som man så skyller spirerne igennem. Og der er også mere avancerede modeller derude. Prøv at søge på 'spirebakke' på Google, hvis du er interesseret.

Der var engang nogen, der bildte mig ind, at man endelig ikke må spise bønnespirer rå og som minimum skal blanchere dem, grundet indholdet af giftige lektiner. Men så går fornøjelsen ved bønnespirer altså også lidt fløjten, synes jeg. Det er nu heller ikke helt rigtigt, har jeg siden fundet ud af. Det er sandt, at man skal blanchere spirer af f.eks. kidneybønner – men det er ikke nødvendigt med alle slags bønner.

Du kan roligt spise rå spirer af mungbønner, sojabønner og azukibønner samt linser, ærter og kikærter. Spirer af linser smager friskt og lidt peberagtigt og er vældig gode i en salat – her sammen med gulerod og tern af peberfrugt og en let dressing af olie og friskpresset lime.

Du kan også spire bukkehornskløver, sennep, radis, rucola, basilikum og lucerne – og selvfølgelig karse. Spirer af kål skulle være supersunde. Jeg har prøvet med overskudet af grønkåls- og rosenkålsfrø i min frøkasse, og det fungerede glimrende – bortset fra, at man tydeligvis ikke skal blande forskellige kåltyper, da de har forskellig spiretid. De skal som de fleste spirer helst startes I mørke og kan så sættes i vindueskarmen til sidst, så kimbladene bliver grønne og danner klorofyl. Kålspirer smager lidt karseagtigt skarpt og grønt – ligesom grønkålsblade – og fungerer fint som krydderdrys på en salat.

Så er der kernerne – du kan spire hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner, sidstenævnte skulle være rigtig lækre, se f.eks. her: http://vegetarkontakt.dk/?-spirebakke=5786. Det må prøves!

Du kan også spire korn – havre, hvede, spelt og rug – men det er vist ikke relevant, når man er glutenoverfølsom. Jeg ved ikke, hvor meget gluten, der er tilbage i spiret korn, men jeg har heller ikke lyst til at eksperimentere med det. Dog kan man også spire boghvede, quinoa og vilde ris, men her er jeg ikke helt vild med smagen og fornemmelsen i munden. Hirse og amarant kan også spires, men det har jeg ikke prøvet. Faktisk har jeg indtil videre kun prøvet mungbønner, azukibønner, linser, kålfrø, basilikumfrø, boghvede, quinoa og kikærter. Kikærterne bryder jeg mig heller ikke specielt om, men det er sikkert en smagssag.

Det mest besværlige med bønnespirerne er, at de skal vandes. To-tre gange om dagen. Det kan godt være lidt svært at huske, når man har dem til at stå oven på køkkenskabet i en papkasse, fordi de efter sigende har bedst af at spire i mørke. Jeg overvejer altså alvorligt at finde en plads til dem på køkkenbordet i stedet. Med en omvendt papkasse over – indtil jeg finder på noget, der er lidt fiksere. For vandes, det skal de, hvis spiringen skal gå godt. Men så kan det næsten heller ikke gå galt. Husk dog straks at pille beskadigede kerner/frø fra, da de ellers kan ligge og rådne og fordærve de andre spirer.

God spirelyst!

Der var sortøjede bønner i Kvickly i dag. Økologiske. Fra Urtekram.

Jeg har ellers sået en håndfuld i min have i et - noget desperat - forsøg på at skaffe mig en forsyning af disse lækre bønner. Og de er også spiret. Men ser lidt forkølede ud. Nu er varmen ellers kommet.

Altsammen et resultat af, at jeg ikke har kunne skaffe sortøje-bønner i lang, lang tid. Men så pludselig var de dér, ved siden af kikærterne.

Jeg opførte mig pænt. Jeg hamstede kun tre poser. Eller æh ... altså ... jeg kom til at gå tilbage og tage én mere. Så fire blev det til. Men du skal ikke sige det videre til for mange, vel? Bare skynd dig afsted. De er geniale til bønnesalat og chili sin carne.

Falafler - eller kikærte-frikadeller - er super vegetarmad. De er gode til det hele - til aftensmaden, madpakken, buffeten, det lille mellemmåltid og natmaden. Jeg elsker falafler. Nedenstående er en stor (dobbelt) portion, for de kan fint fryses, og man kan lige så godt lave en hel masse, når man nu er i gang. Kræver foodprocessor eller kødhakker.

Ingredienser

• 500 g kikærter
• ca. 400 g løg
• 4-10 fed hvidløg
• 4 tsk salt
• 1 spsk knust spidskommen
• 1 spsk knust koriander
• 1-2 bdt. bredbladet persille
• chili eller cayennepeber efter smag
• evt. 1-2 spsk tahin
• evt. lidt vand
• rigeligt olie til stegning

Fremgangsmåde

Læg kikærterne i blød i rigeligt vand mindst 8 timer før brug. Hæld vandet fra og sortér evt. misfarvede og ikke-opsvulmede ærter fra.

Pil løg og hvidløg og skær det i mindre stykker. Skyl persillen, tør den og hak den groft. Bruger du frisk chili, vaskes den og hakkes groft med eller uden kerner, alt efter hvor stærkt du vil have det.

Kom løg, hvidløg og kikærter i en foodprocessor eller en kødhakker sammen med salt, krydderier og persille samt evt. tahin, Blend/hak til en jævn, fars-lignende masse. Hvis din foodprocessor ikke er mega-stor, kan det være en fordel at blende det ad to omgange. Hvis det ser ud til at køre i tomgang, stopper du maskinen, skraber kanterne ned og kører igen. Måske bliver du nødt til at komme lidt vand i, for at få det til at køre. Lad det køre, til farsen er helt jævn og kan holde formen - det tager lidt tid. Bruger du kødhakker, skal farsen nok køres igennem to gange.

Smag på farsen, måske skal der flere krydderier i.

Varm en pande op til jævn varme og kom olie på. Tag en skefuld fars og form den til en falafel ved at trykke farsen i form mod en let kuplet håndflade. Skub forsigtigt falaflen fra skeen ned i den varme olie med en finger. Gentag til panden er fuld. De må ikke røre ved hinanden. Steg ved jævn varme, til de er gyldentbrune på den ene side. Vend dem og steg dem gyldentbrune på den anden side også. Læg dem evt. på fedtsugende papir (køkkenrulle), mens du steger resten.

Servér dem f.eks. med salat og en dressing af soja-yoghurt, finthakket mynte og urtesalt - som de er eller i et pitabrød.

Tips:

• Nej, kikærterne skal IKKE koges. Nej, der skal IKKE æg i. Nej, du kan IKKE bruge en almindelig blender - selvom jeg faktisk har hørt om én, der kan lave farsen med sin stavblender ... det er godt gået.
• Jo finere farsen er, desto bedre hænger falaflerne sammen. Den må meget gerne have konsistens som en (rå) hummus.
• Jeg steger i kokosolie eller evt. en fritureolie.
• Størrelsen kan varieres med valg af ske til formningen. En spiseske giver en stor falafel á la frikadelle, en dessertske giver en noget mindre størrelse, der er god til pitabrød, og en teske giver de sødeste små bitte falafler til buffeten - og en masse ekstra arbejde!
• Eksperimentér med krydderurter og krydderier. Frisk koriander kan erstatte persille. Eller en masse frisk oregano. Eller dild. Prøv også at komme (røget) paprika i. Erstat (noget af) løget med andre grønsager - spinat, squash, grønkål ....
• Hvidløget kan undværes, hvis ... men de er bedst med.

Så stod man der. Lørdag eftermiddag. Og glædede sig til en gang pandekager med bønnesnask. Og så er det gud-hjælpe-mig endnu en gang de forkerte bønner, der ligger og koger i gryden. De vil ikke blive møre og cremede. Eller noget. Arrgh. Og det er endda en pose fra Urtekram, som jeg ellers har fået "rigtige" sorte bønner fra før. Efter 1½ time i gryden var de stadig hårde, og jeg var grædefærdig og desparat, så de røg på panden. Hvor de stegte og stegte og stegte. Og stadig var hårde. Altså, det kunne da spises til sidst, men nogen fornøjelse var det godt nok ikke. Jeg tror måske, jeg skal tage mig sammen og smide resten ud, for jeg gider ikke spise den slags bønner.

Det var til gengæld anderledes fornøjeligt med dem, jeg fik af en ven forleden. Vi var budt på aftensmad og sad og spiste en ret med blandede bønner, da jeg pludselig opdagede, at en del af dem var sortøje-bønner og straks - lidt anklagende - spurgte hvor i alverden han havde skaffet sortøje-bønner fra, for dem havde jeg ikke kunne finde nogen steder i årevis. Jo, dem købte han skam i ... Helsingborg. De var ikke økologiske, men de smagte skønt. Nogle dage senere lå der et kilo sortøje bønner og et kilo sorte bønner af den helt rigtige slags på mit spisebord. Se, det kalder jeg venskab! Men i vores hus får den slags bønner hurtigt ben at gå på, og jeg har nu kun en lille slat sortøjebønner tilbage, som jeg i desperation overvejer at putte i jorden til sommer - tænk, hvis man kunne dyrke dem selv! Men håbet er spagt, for de er fra Marokko og holder sikkert af mere varme, end min køkkenhave kan byde på.

Jeg må nok nøjes med at købe en pose af de sorte fra Biogan og håbe, at det stadig er samme sort som sidst og ikke sorte sojabønner, som der står på posen ...

Jeg har i øvrigt lagt mærke til at "de rigtige" bønner bliver blålilla-sorte, når de har ligget i blød, mens "de forkerte" bliver rødlilla-sorte eller endda nærmest lyserøde, når de har ligget i blød. Hvis det holder, kan man på forhånd se, om det er de rigtige bønner ... altså inden man planlægger maden efter dem. Så fremover gælder det om straks at lægge en pose bønner af en ny forsyning i blød - er det de rigtige, kan man bare lægge dem i fryseren, til de skal bruges.

Og så må jeg overveje det med Helsingborg. Og en bil.

En nem og dejligt cremet, krydret og fyldig suppe, der også tiltaler børn.

Ingredienser

• 1 løg
• 2 fed hvidløg
• 1 kanelstang
• 1 spsk tørret oregano
• 4 laurbærblade
• 1½ dl røde linser
• 2 dåser flåede, hakkede tomater
• 4 dl grønsagsbouillon
• 1 dl sojafløde
• 1 stort nip cayennepeber

Drys:

• 2 håndfulde hakket persille
• 2 dl ristede græskar- eller solsikkekerner

Fremgangsmåde

Kig de røde linser igennem for småsten og skyl dem i en sigte. Lad dem afdryppe.

Hak løg og hvidløg fint og steg dem i lidt olivenolie, til de er klare. Tilsæt kanelstang, oregano og laurbærblade og steg videre nogle få minutter.

Tilsæt linser, tomater og bouillon, bring suppen i kog og lad den simre ca. 30 minutter under låg.

Fisk laurbærblade og kanelstang op af suppen og blend den evt. helt eller delvist med stavblender.

Tilsæt fløden og smag til - suppen må gerne være lidt stærk.

Servér straks - og sæt skåle med hakket persille og ristede kerner på bordet, så hver især selv kan drysse lækkerier over.

Tips:

• Det er en smagssag, hvor blendet man vil have suppen. Nogle foretrækker den helt glat, andre sætter pris på lidt struktur. Ved du på forhånd, at du vil blende suppen, behøver du ikke hakke løgene så fint.
• Dette er en mælke- og ostefri udgave af "Suppe med hvidløg og persille" fra kogebogen "Suverænt nemt" af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, hvor du også kan finde mange andre grønne, lækre opskrifter.