Det meste af 2015 har jeg eksperimenteret med min mad - og mit helbred. Det er gået rigtig godt, så nu tør jeg godt fortælle om det. Det handlede om, at jeg ikke var tilfreds. Jeg syntes altid, at jeg var sulten. Og træt - især i hovedet. Mine led gjorde ofte ondt, og jeg blev ved med at få bumser og knopper. Jeg har prøvet lidt af hvert, siden jeg fik at vide, at jeg havde PCOS og insulinresistens. Altsammen noget med et minimum af stivelse og masser af fedt - LCHF - for det får man tudet ørerne fulde af som PCO'er.

Nå men i starten af 2015 besluttede jeg at prøve den dimentralt modsatte retning: HCLF (vegansk). Så ind med stivelsen igen: Hej til mine elskede kartofler, til boghvedegrød til morgenmad, til glutenfrit fuldkornsbrød, masser af frugt og masser af rodfrugter og græskar. Ud med fedtet i form af dressing med olie, mellemmåltider bestående af nødder og kerner og stenalderbrød. Det var sværest, det med fedtet.

I starten prøvede jeg en 80-10-10 tilgang (80% kulhydrater, 10% fedt, 10% protein). Både med rå og med varm mad. Det rå passer mig virkelig dårligt i et klima som det danske. Det giver ingen mening for mig at leve af bananer og dadler her, og jeg bliver ikke mæt uden. Men den varme, stivelsesholdige mad gjorde mig (og min hjerne) glad. Jeg oplevede igen at være behageligt mæt, mere vågen og min hud blev så fin - kun når jeg falder i fedtfælden (spiser chokolade eller chips), går det galt. Min vægt er den samme, jeg er stadig en str. 36, og min menstruation er regelmæssig som aldrig før. Jeg kan stadig ikke spise tørret frugt, vindruer og kage ad libitum, men det handler måske også om, at jeg virkelig har svært ved at holde fedtprocenten nede på de 10%. Det gør mig ikke så meget, jeg lever fint uden.

I eksperimentet indgik også et farvel til dårlig samvittighed over for lidt motion. Jeg går gerne en rask tur på tre kvarter, når jeg kan komme til det, løber lidt i ny og næ, cykler til og fra arbejde og laver yoga næsten hver dag, men jeg har foræret min motionscykel væk, løber kun når jeg har lyst og har meget mere fokus på den blide, restorative yoga. Og det er gået så fint, så fint med mit blodsukker alligevel.

Alt dette bare for at sige, at eksperimentet forsætter, og derfor vil der fremover være mange flere rodfrugter osv. i mine opskrifter. Nogle af de gamle opskrifter vil blive rettet til, efterhånden som jeg falder over dem, men jeg har ingen ambitioner om at gå dem systematisk igennem, og jeg kommer heller ikke til at sortere alle ikke-veganske eller ikke-HCLF opskrifter fra. Fremadrettet bliver det vegansk, stivelsesrig og glutenfri hverdagsmad, jeg præsenterer her, fordi det er det, der gør mig glad. Og mæt. Og tilfreds.

Godt nytår derude.

Jeg har fået en kommentar fra Birthe, som jeg synes, at jeg bliver nødt til at svare på her. Hun skriver noget forundret, at mine opskrifter da ikke specielt er rettet mod folk med insulinresistens.

Det er korrekt - det er de ikke. Det er bare en samling vegetariske opskrifter samlet og offentliggjort gennem en periode i mit liv, hvor jeg gik fra 'bare' at være vegetar til at være vegetar og cøliakiramt til at være vegetar, cøliakiramt og insulinresistent. Og mælkeintolerant.

Jeg har ikke luget ud i opskrifterne undervejs, bortset fra nogle stykker som jeg ikke længere syntes holdt standarden. Som ikke var den oplevelse, jeg gerne ville have, at de skulle være.

Og jeg er ikke kostvejleder eller ernæringsekspert eller noget som helst i den retning. Jeg er bare et madøre med udfordringer og vegetariske præferencer. Og en veludviklet nysgerrighed på det, jeg putter i min mund og hvad det gør ved min krop og mit sind. Og min verden. Jeg lærer hele tiden nyt.

Når det så er sagt, så kan jeg godt se, at det hist og her kan tolkes, som om dette her er en samling opskrifter til insulinresistente. Det beklager jeg. Jeg vil se på, om jeg kan omformulere det.

Men når det så er sagt, så prøver jeg at give råd til, hvordan maden bliver en bedre oplevelse for dit blodsukker. Så når jeg skriver, at broccoli-curry kan serveres med ris eller grønne bønner, så vælger du selvfølgelig at servere den med en ordenltig portion grønne bønner, når du som insulinresistent ved, at du skal lade være med at spise (ret mange) ris. Og i afsnittet om pasta er der fx omtale af pasta, der ikke påvirker blodsukkeret.

Jeg har også ambitioner om, at opskrifter, der er særligt velegnede til insulinresistente, bliver mærket som sådan - men det kniber med tiden til at gå det hele igennem. Jeg har i det hele taget mange planer for, hvad dette site kunne blive til. Men der er ikke mange ledige stunder i mit liv, som det ser ud for tiden, så det er bare planer. Endnu.

Jeg håber, at mine opskrifter først og fremmest er lækker mad. Det er nok min største ambition. Men jeg vil selvfølgelig også gerne levere noget inspiration til folk, der har det som mig. For det synes jeg ikke, at der er så meget af derude. Og slet ikke vegetarisk/vegansk. Men i virkeligheden gør jeg det mest for min egen skyld. Kan du så også bruge det, du finder her, bliver jeg ekstra glad. Kan du ikke, så ... tak for besøget og god vind fremover.

Det var vist bare det, jeg ville sige. Hej.

Som insulinresistent skal man passe på med sit frugt-indtag. Grænsen går ved omkring tre portioner (300 g) frugt om dagen (f.eks. 3 æbler) og helst fordelt over hele dagen. Det giver problemer, hvis man er gået hen og blevet små-afhængig af at starte dagen med en smoothie. Jeg var på et tidspunkt ret stolt af, at jeg kunne indtage '6 om dagen' i et eneste måltid, nemlig min morgen-smoothie. Det går bare slet ikke, når man har PCO og er insulinresistent.

Du behøver dog ikke at vinke helt farvel til de lækre smoothies, men portionen skal halveres, og derudover skal en del af frugten udskiftes med fedt og proteiner, der stabiliserer blodsukkeret. Fedtet kan passende være en god, koldpresset hørfrøolie, der samtidig gør underværker for din hud. For proteinernes vedkommende anbefaler mange vallepulver - eller risproteinpulver, hvis man som jeg ikke kan/vil bruge vallepulver.

Så jeg anskaffede mig fluks en bøtte risproteinpulver. Eller fluks og fluks - det var ret besværligt på det tidspunkt, da det skulle skaffes hjem fra udlandet. Men det lykkedes. Desværre smagte det slet ikke godt og gav en underligt grynet smoothie. Med Google i baghånden søgte jeg og fandt et alternativ: hampeproteinpulver. Det smagte en hel del bedre - men stadig ikke specielt lækkert. Og så var det dyrt og skulle ligesom risproteinpulveret skaffes hjem fra udlandet. Et andet mærke risproteinpulver var ikke bedre - det endte med, at jeg smed bøtten ud, da jeg en morgen sad og fik gevaldig kvalme af stadset.

På nettet fandt jeg andre alternativer såsom at tilsætte et hårdkogt æg (ikke afprøvet) eller en stor skefuld nøddesmør til smoothien. Men den bedste løsning fandt jeg en dag, jeg stod og laves hummus. Kikærter. Kogt uden salt smager de stort set ikke af noget, de kan blendes helt glatte og er fulde af proteiner og fibre. Køber du økologiske kikærter og koger dem selv, behøver du heller ikke spekulere over, hvordan dine proteiner er fremstillet.

Så nu er opskriften på en morgen-smoothie som følger:

1 dl kogte, usaltede kikærter
2 dl bær (eller 1½ dl bær og ½ banan)
1-3 spsk hørfrøolie
lidt vanille
soja-, mandel- eller rismælk til konsistensen er som ønsket

Blendes til det er glat, hældes i en skål, drysses med kernedrys og spises med ske.

En gang om ugen sætter man en pose kikærter i blød natten over. Næste dag koges de i frisk vand i minimum 2 timer, til de er helt møre. Man kan tilsætte et nip bagepulver eller natron til kogevandet - det gør kikærterne ekstra bløde. Jeg har dog læst et sted, at det også ødelægger indholdet af B-vitaminer, men det har jeg ikke kunne få bekræftet andre steder.

Hæld vandet fra og fordel kikærterne i små bøtter, så de kan fryses ned i passende portioner. Kikærterne holder fint 2-3 dage i køleskab, men så heller ikke længere.

Har du som jeg rod i hormonerne og problemer med blodsukkeret, kan jeg varmt anbefale at læse med på Emilys blog hos kernesundfamilie.dk.

Vegetarisk er det ikke just, men der er rigtig megen god viden at hente, og Emily skriver, så det er til at forstå.

Så har du som jeg bare fået beskeden, at du har PCO og derfor skal dyrke lidt mere motion og i øvrigt bare spise efter kostpyramiden, ja, så er Emilys blog et rigtigt godt sted at starte, når du vil vide mere.

Update 16.06.2009: Emilys blog eksisterer desværre ikke længere ...

(Note: Dette er et ældre indlæg - vil du have et billede af, hvad jeg spiser i dag, har jeg skrevet lidt om det her.)

Jeg er vegetar. Det har jeg været det meste af mit voksne liv. Det er et valg. Af sundhedsmæssige årsager. Og fordi jeg synes det er ganske unødvendigt at slå dyr ihjel for at ernære sin krop. I virkeligheden ville jeg helst vælge at være veganer. Ost og mælkeprodukter tåler jeg kun i meget små mængder (og det ville garanteret være klogest at lade helt være ...). Mælk drikker jeg aldrig. Smør og fløde bruger jeg af og til. Æg tåler jeg, men undgår helst. Det handler om, at jeg ikke kan gå ind for at behandle dyr som slaver eller rene produktionsenheder.

Jeg var også godt i gang med at gøre min mad vegansk, men så ... måtte jeg i 2004 erkende, at jeg havde cøliaki - glutenoverfølsomhed. Det var ikke et valg. Jeg vinkede farvel til mine højtelskede, hjemmebagte fuldkornsspeltbrød og gik på glutenfri diæt. Naturligt glutenfri diæt. Ikke noget med vasket, næsten glutenfri hvedestivelse og den slags. Den gik ikke. Jeg udstyrede mig selv med en e-nummer oversigt, for der er gluten i næsten alt, hvad man kan købe af færdigvarer. Selv cornflakes, der ofte er smagt til med malt udvundet af ... hvede. Det blev også besværligt at gå ud og spise. Det gik nu nogenlunde, og hey, det var en udfordring, ikke? Men der var stadig noget galt. Og det blev værre.

I 2007 skiftede jeg læge og fik så en dom mere: PCOS. Inkl. insulin-resistens.

Det var en kæmpe lettelse, fordi min gamle (mandlige!) læge behandlede mig som hypokonder og spiseforstyrret - og der var i hvert fald ingen sammenhæng mellem hvad jeg spiste og mulige hormonproblemer. Det havde min nye (kvindelige!) læge så et helt andet syn på. Selvom jeg var normalvægtig (langt de fleste PCO-piger slås med overvægt), sendte hun mig straks videre til en specialist, der uden tøven fortalte mig, at det var PCO, hvad prøverne også bekræftigede. Altså ikke hypokonder.

Men dommen var også noget af et problem. For glutenfrie produkter er som regel smækfyldte med stivelser, der går direkte i blodsukkeret. Og fattige på fibre, der er så vigtige, når man skal have styr på sin insulin. Farvel til Sempers lækre glutenfrie brød, til glutenfri pasta af majsstivelse, majs- og kartoffelchips og hjemmebagte kager med fuldkornsmel, rørsukker og rosiner. Goddag til en times motion om dagen(!), mindre frugt, masser af grønt og bælgfrugter og et yderst begrænset indtag af stivelse.

Vegetar, cøliaki-ramt og insulin-resistent. Det kunne godt gå hen og blive ret kedeligt, sådan rent madmæssigt. Det er det nu ikke. Det er en udfordring. Og der er stadig plads til masser af rigtig lækker og kernesund mad indenfor de givne rammer. Se bare.