Champignon/aubergine klatkager
Skrevet af KarenSkønne små klatkager, der mætter godt. Spis dem som hovedret med f.eks. dampet broccoli, en god salat og måske en tomat- eller spinat-sovs til, eller put dem i madpakken, for de smager også godt kolde. Det er Lunas ide og opskrift, som jeg her har gjort glutenfri.
Ingredienser
- ca. 100 g aubergine
- 150 g champignoner
- evt. 1-2 fed hvidløg
- 75 g kikærtemel
- 25 g rismel
- 2 dl sojamælk
- ½ tsk bagepulver
- 1½ spsk urtesalt
- godt med friskkværnet peber
- (kokos)olie
Fremgangsmåde
Bland begge typer mel med bagepulver og pisk sojamælken i.
Skræl auberginen og riv den groft. Rens champignonerne og hak dem groft eller halvér dem og skær dem i skiver. Rør aubergine og champignon i dejen og smag til med urtesalt og peber.
Steg dejen som "klatter" på en varm pande med lidt olie, til de er blevet gyldne. Giv dem et lille tryk med paletten, når du vender dem.
Tips:
- Klatterne kan steges i god tid og evt. lunes i en ovn ca. 10 minutter inden servering.
- Jeg er sikker på, at en drys friskhakkede krydderurter også vil gøre sig godt i dejen.
- Kig forbi Lunas blog - der er andre gode opskrifter at hente!