Den er herligt lyserød og smager også lidt som slik, denne salat. Lidt sødt, lidt syrligt, meget frisk og med et skønt pift af cayennepeber. Let og lækkert tilbehør til det meste, men her bruger vi den mest som hovedret, hvor portionen lige rækker til to lækkersultne personer.

2-4 personer

Ingredienser:

Dressing:

• 75 g hasselnødder
• 1-4 fed hvidløg (kan evt. udelades)
• 1 citron (fintreven skal og friskpresset saft af)
• 2 dl vand
• ½ tsk cayennepeber
• ½ tsk salt

Salat:

• 5-600 g kogte rødbeder
• 5 dl kogte sortøje-bønner (black eyed peas)
• 2 (røde) æbler
• tørrede chiliflager og evt. lidt hakkede hasselnødder til pynt

Fremgangsmåde:

Start med dressingen - med mindre du skal have kogt rødbederne, for så starter du med det. Det tager nemlig snildt en time ...

Hæld hasselnødder, citronskal og -saft, cayenne, salt og vand i en blender og blend ved høj hastighed, til det har fået en jævn konsistens. Skrab evt. ned fra kanten og lad det stå og trække i blenderglasset, mens du laver salaten.

Fjern skrællen fra rødbederne (gøres nemmest, mens de er varme efter kogning og under en tynd stråle koldt vand - så kan skrællen let gnides af). Skær rødbederne i tern og hæld dem i en skål sammen med bønnerne.

Smag på dressingen og juster evt. med lidt mere salt, cayenne og/eller citronsaft, inden du giver den en tur mere i blenderen. Hæld over rødbeder og bønner og bland godt rundt. Hertil kan salaten forberedes i god tid. Opbevares i køleskab, hvis den ikke skal spises med samme og tages ud ca. ½ time inden servering.

Inden servering skærer du æblerne i tern (fjern kernehuset, men behold skallen på) og blander dem i salaten. Vend godt rundt, så æblestykkerne bliver dækket med dressing. Drys med chiliflager og evt. lidt hakkede hasselnødder.

Tips:

Du kan erstatte sortøje-bønner med f.eks. kikærter eller sorte bønner. Du kan også bruge mandler eller cashewnødder i stedet for hasselnødder, og hvidløg kan helt undværes, men så er salaten ikke helt så funky ...

Rucola og strimlet, bredbladet persille klæder salaten.

Spises salaten som hovedret, kan der evt. serveres brød til. Er også forrygende til madpakken.

Og det blev november, og sandelig om ikke der endnu engang landede en invitation til julefrokost i min indboks. "Ja tak", svarede jeg og gik straks i gang med planlægningen. I år skulle det være nemt, farverigt og lækkert. Især nemt.

Evalueringen af sidste års anstrengelser havde jo lagt op til, at desserten i år 'bare' skulle være en ordentlig omgang frugtsalat, så temaet i år skulle være tre salater. Slut prut finale. Det var da nemt? Men som tiden nærmede sig, synes jeg måske også, at det var lidt for nemt. Og så en dag, da jeg i anden anledning havde besluttet, at NU skulle jeg altså prøve at lave Plantepushernes mandelfraiche og derfor rodede rundt derovre, faldt jeg over dette her:

Vegansk spinatroulade med røget læx. Den perfekte forret, ja? Og jeg havde lige en hel eftermiddag og 1½ døgn til at få bagt og marineret de gulerødder. Nu kunne jeg selvfølgelig ikke drømme om at tænde ovnen kun for det, så jeg lavede også lige nogle linse-falafler af to håndfulde delikatesselinser (og huskede at krydre dem med citron og chili), bagte et hokkaido-græskar til en af salaterne og lavede ovn-biksemad til aftensmad. Samtidig med at jeg lavede mandel-fraiche. Heftig eftermiddag.

Her er resultatet så - pakket og klar til transport i 'Vidunderet':

I den pink boks er de små, ovnbagte linse-falafler sammen med lidt frisk rød peber, en portion guacamole og en god håndfuld rødkløver-spirer. Lad os bare kalde det 'forret'. Linse-falaflerne blev rigtig gode og var tilmed meget hurtigere og nemmere at blende sammen end falafler af kikærter, så det bliver nok min foretrukne version fremover.

I den blå boks er en linsesalat - også på delikatesselinser - med bidder af bagt hokkaido, marinerede shitake-svampe, pære og pinjekerner. Ret lækker, hvis jeg selv skal sige det, selvom pæren nok også skulle have været bagt, men jeg var bange for, at den ikke kunne holde sig lækker fra torsdag aften til lørdag eftermiddag.

I den grønne boks - på et leje af grønne blade - den famøse spinatroulade. Hvis du synes, at spinatpandekagen ser lige tyk nok ud, så har du helt ret. Måske fordi jeg (selvfølgelig) lavede en glutenfri udgave, jeg ved det ikke. Jeg kom en del mere vand i næste pandekage (den yderste), men den blev stadig for tyk. Nå, pyt, det smagte virkelig skønt, hvilket jeg primært tilskriver den superlækre mandel-fraiche, der nærmest blev til flødeost, fordi jeg lod den hænge ekstra længe og dryppe af (jeg havde jo travlt med at fylde ovnen). Gulerødderne - læx'en - var også helt okay, men ikke særlig lakseagtige, måske fordi jeg ikke lige havde noritang i huset og i stedet svøbte dem i wakame-tang. Jeg kunne nok også godt at have brugt lidt flere gulerødder. Men altså, den mandel-smøreost var guddommelig, den kommer jeg helt klart til at lave igen (og pimpe med krydderurter og hvidløg).

I orange boks kommer så frugtsalaten af clementin, banan, æble, pære og kakifrugt med en 'råcreme' på cashewnødder blendet med lidt citron, vanilje og ahornsirup. Et dejligt punktum.

Der bliver spist en del hummus herhjemme, både som pålæg, fyld og som grundbestanddelen af aftenmåltider med masser af grønsager og oliven til. Der findes uendeligt mange versioner af hummus med og uden sjove smagstilsætninger, men her er mit bud på en god basis-hummus:

Ingredienser:

• 700 g kogte kikærter
• 3 fed presset hvidløg
• 1 spsk knust spidskommen
• 3-4 spsk citronsaft
• 4-5 spsk olivenolie
• 1½ dl vand
• salt
• 1 bundt persille, finthakket

Fremgangsmåde:

Hæld kikærter, hvidløg, spidskommen, ca. 1 tsk salt, citronsaft og olivenolie i en foodprocessor og blend det til en grov masse. Tilsæt vand, til konsistensen er, som du ønsker den - jeg kan godt lide, at den er lidt fast.

Lad hummusen stå lidt, så smagen kan udvikle sig, inden du smager den til - måske skal der lidt mere salt og lidt mere citronsaft i. Rør til sidst persillen i og server.

Tips:

• Man kan faktisk godt udelade eller skære ned på hvidløget, hvis man fx vil bruge hummusen til madpakken, det smager stadig godt.
• Når vi serverer hummus som aftenmåltid, bliver den ledsaget af et stort fad med grønsagsstænger af gulerod, bladselleri, agurk og peberfrugt, tomatbåde og gode oliven, og så er det ellers bare at gå ombord. Nogle gange er der også brød til ...

Sidste weekend var det atter blevet tid til den traditionelle julefrokost og et gensyn med de kære kolleger fra et tidligere liv. 'Vidunderet' skulle findes frem og fyldes med lækkerier igen. Fordi i år var jeg i god tid, velorganiseret og guddommeligt inspireret som aldrig før. Eller rettere: i år var alting som det plejer, præget af travlhed, en løs idéskitse og lidt for mange kompromiser. Nå, men det endte rimeligt lykkeligt alligevel.

Den blå skål blev fyldt med det, der skulle udgøre forretten: en coleslaw af rød spidskål, rød og gul peberfrugt, gulerod, fennikel og rucola med en let olie-citrondressing samt en håndfuld ovnbagte, smukt gule safran-falafler løseligt baseret på Green Kitchen Stories' opskrift, idet disse fx lavet på rå, udblødte kikærter.

Jeg havde glemt at putte æbler i salaten, og det var ret ærgerligt, for det ville have givet den et smagsmæssigt løft. Der var også for lidt rucola i, fordi snemasserne weekenden før havde været lidt hård ved dele af køkkenhaven. Falaflerne var ret tørre og lidt seje, som de ofte bliver, når de ovnbages, og smagsmæssigt ville jeg ønske, at jeg havde piftet dem op med noget citronsaft og chili. Jeg havde også planlagt at lave en dyppesovs af aubergine eller spinat (eller begge dele) til falaflerne, det rakte tiden bare ikke til, selvom det ville have hjulpet lidt på det tørre. Men det var ok, og høstede point på farverne.

I den orange skål kom hovedretten, den smukke grønsagstærte med vegansk ostesauce, som Jane havde postet på veganmisjonen.com nogle uger inden, og som jeg straks besluttede, at jeg ville have med til julefrokosten - det eneste, jeg havde planlagt på forhånd. Jeg brugte ikke butterdej, men en glutenfri 'mørdej' baseret på denne opskrift, og med 1 dl havremel (lavet af blendede, glutenfrie havregryn fra Aurion) som erstatning for den ene dl boghvedemel. Tærten er drysset med oregano i stedet for timian, og da jeg ikke havde løg- og hvidløgspulver, puttede jeg bare et stort fed knust hvidløg i ostesaucen. Under tærten lagde jeg to håndfulde grønne, letbitre vintersalater fra haven.

Tilbehøret til tærten kom i den grønne skål: Ovnbagt hokkaido med citron, ovnbagte kartoffelbåde med rosmarin og dampet broccoli med den skønne ingefær-marinade fra denne opskrift (genial til al kål) og ovnristede mandler vendt med lidt tamari og drysset med mild, røget paprika. Dertil en håndfuld cherrytomater, der smagte af sol og sommer.

Tilsammen udgjorde tærten og grønsagerne et virkeligt hit - det var virkelig mad, jeg blev glad af. Tærten smagte SÅ godt (en varm tak til Jane!!), og tilbehøret passede fantastisk til. Og så var det bare en rigtig flot tallerken, jeg kunne præsentere.

Desserten endte i den lyserøde skål - en risalamande baseret på quinoa og sojapiskefløde med kaki-frugt til, nogle veganske hjemmebagte chokolade-småkager baseret på tahin (opskrift kommer senere) og nogle dadelkugler mikset af californiske dadler, mandler, cacaopulver, lakridspulver og lidt orangelikør fra forrige årtusinde, halvdelen rullet i frysetørret hindbær. Det var lidt overdrevet, og næste år tror jeg bare, at jeg laver en ordentlig omgang frugtsalat til dessert.

I midten ses en lille glutenfri bolle fra fryseren, mest som back-up. Alt i alt var det en ret vellykket julefrokost. Og jeg smiler stadig ved tanken om Janes grønsagstærte. Den ender på julebordet, tror jeg!

Det der med 'i god tid' og 'mere sjov', som jeg skrev om sidste år ... det glemmer vi bare, ikke? Selvom jeg faktisk havde skænket det en tanke eller to i løbet af efteråret, så blev det alt for hurtigt tid til at fylde de kulørte skåle i 'vidunderet' igen. Men det lykkedes, denne gang med en koncentreret indsats aftenen før og samme formiddag.

Den lyserøde skål blev denne gang rammen om forretten, da jeg skulle bruge en dybere skål til desserten. Så her er to halve snack-peberfrugter fyldt med delikatesselinser, vegansk feta (den vender jeg lige tilbage til), tomattern og fintsnittet løgtop. De to små rum anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med, så de blev i sidste øjeblik fyldt med tamari-mandler, der ikke rigtig nåede at tørre - og ikke blev spist. Bagefter slog det mig, at jeg kunne have lavet nogle veganske sushi-bidder, men den idé kom for sent ...

Den grønne skål fik besøg af to aubergine-tårne: Tykke skiver ovnbagt og derefter marineret aubergine i lag med skiver af en stor bøftomat og en tyk skive af en guddommelig, hjemmelavet vegansk feta (den g.e.n.i.a.l.e opskrift finder du her - hos Nina fra Plantepusherne) på en bund af efterårssalater fra haven og med lidt frisk rosmarin på toppen og lidt oliven ved siden af. Nammenammenam.

I den blå skål ses det eneste, jeg havde planlagt på forhånd: Kirsten Skaarups selleri-'cannelloni' med fyld af rosenkål og hasselnødder og serveret med persilleolie. Noget besværlig at lave, ikke mindst fordi det indkøbte selleri havde hul i midten, som jeg måtte lappe med små stykker mislykkede forsøg på at skære tynde skiver - et arbejde, jeg snart overlod til husbonden, som helt klart var bedre til det. Men en smuk og velsmagende ret, jeg bestemt skal lege med igen. Ok, anretningen er måske ikke lige den kønneste her, men så smut over til Kirsten og savl over billederne der ...

Til dessert var der rå chokolademousse på avocado smagt til med vanille, appelsinsaft og både dadler, agavesirup og kokossukker - fordi jeg ikke fulgte én opskrift, men blandede flere forskellige. Dadlerne sødede ikke nok (de skulle nok have været friske og ikke tørrede), agavesiruppen sødede alt for meget, så jeg måtte komme en ekstra avocado i, og kokossukkeret var lige det, der skulle til for at redde miseren. Granatæblekerner tilføjede et frisk indslag sammen med to kakifrugter i skiver. Jeg ville egentlig have bagt nogle æblemuffins, men der var ikke tid, og ovenstående endte med at blive en dejlig dessert.

Hele herlighed blev suppleret med to små brød, hvoraf det ene kom med hjem igen, fordi jeg var stopmæt. Det blev en god julefrokost.

PS. Madkassetårnet har jeg købt for en del år siden efterhånden, og det fås desværre ikke længere. Men man kan være heldig at finde noget lignende i metal i kinesiske butikker. God jagt.

Enkelt og godt: Simple kikærter med friskklippet koriander og solmoden tomat fra haven tilsat sol på terrassen - og min lærebog i sygdomslære. OK, det sidste kunne man nok undvære uden problemer ...

Aftensmaden i går var de første nyopgravede kartofler, friske asparges og frisk spinat fra haven. Husbonden nød en hjemmerørt urtesmør til, mens jeg forsøgte mig med en tahindressing med ingefær - rigtig god til aspargesene, men for voldsom til kartoflerne. Og kartoflerne var der for mange af - med vilje, for mens jeg egentlig var ved at slå mig til tåls med tanken om kartoffelmadder og kartoffelsalat med hummusnaise, faldt jeg over Veganmisjonens opskrift på kartoffelsalat med en hjemmerørt vegansk mayonnaise, der så både god og nem ud, så den skulle prøves til frokost i dag.

Og lade det være sagt med det samme: den opskrift er intet mindre end GE-NI-AL! Det ligner mayonnaise, det smager af mayonnaise og det er nemt at lave. Jeg startede med en halv portion, brugte Urtekrams dijonsennep (god og glutenfri), italiensk jomfruolivenolie fra Änglamark og Urtekrams æblecidereddike - den eneste lyse eddike, jeg havde i skabet, som ikke var en hvidvinseddike (der efter sigende ikke skulle fungere så godt). Perfekt resultat! Prøv den, prøv den, prøv den. Du finder opskriften her: http://www.veganmisjonen.com/2014/06/oppskrift-vegansk-potetsalat-majone...

Opskriften på kartoffelsalaten lyder også rigtig god, jeg manglede bare adskillige af de øvrige ingredienser, så i dag blev det helt enkelt kolde, kogte kartofler vendt med lidt af mayonnaisen og en håndfuld purløg på grøn salat og med tern af rød peber.

Mest for sjov - jeg har her lavet fine røræg helt uden at bruge uden æg.

I stedet har jeg brugt min opskrift på squashmasse, stegt den på panden som røræg og serveret den med tomatbåde og purløg på en glutenfri 'rugbrøds'-bolle.

Det smagte dejligt - og mættede meget! Resten af 'rørægget' blev sat i køleskabet og spist dagen efter - hvor det næsten smagte endnu bedre.

Så blev det atter december og dermed tid til den årlige julefrokost - og til at grave vidunderet frem fra hjørneskabet.

I den grønne skål en god portion af en rå, sur-sød salat fra Vibeke Amdisens bog "Glød og glæde med RAW FOOD". Der er vildt mange grønsager i og så er den dejlig kulørt. Da det var første gang, jeg lavde opskriften, fulgte jeg den ret slavisk, bortset fra at jeg lavede dressingen noget mindre sød af hensyn til blodsukkeret. Det blev en kæmpe portion salat, nok til en hel uge, så er du advaret, hvis du skulle få lyst. Salaten er pyntet med lucernespirer, da jeg ikke lige havde mungbønner på lager.

I orange skål blev der plads til to små tangpirogger og en god håndfuld "oste"-stænger fra Rawandmores dehydratorbog "Crackers, crisps & treats". Jeg fik en dehydrator i fødselsdagsgave og er stadig i gang med at udforske opskrifterne. Disse sprøde "oste"-stænger indeholder ikke ost, men en hel del solsikkekerner smagt til med bl.a. hvidløg og tamari. Guf! Der er også en lille beholder med dyppelse til rispapirsrullerne i den blå skål.

I den blå skål blev der plads til seks rispapirsruller med sprøde grønsager og avocado - også fra Vibekes bog. Agurkeblomsterne overraskede min mand mig med - vi har delt køkken i mere end 24 år, og han kan stadig overraske mig :-)

Den lyserøde og mindste skål blev som sædvanligt udnævnt til dessert-beholder. Her en frugtsalat af banan, æble, pære og appelsin drysset med rå chokoladenibs og tørrede tranebær sødet med æblesaft. I det ene af de små rum en håndfuld udblødte, rå mandler til frugtsalaten. I det andet en rå "bounty-bar", også fra Vibekes bog.

Egentlig havde jeg planlagt at tage en flaske friskpresset rød grønsagsjuice med til at sætte farve på vinglasset, men det nåede jeg desværre ikke.

Jeg var lidt nervøs for, om der var for mange rå grønsager i menuen, men det fungerede rigtig godt. Salat og tang-piroggerne gik fint sammen, og stængerne var supersprøde og meget lækre til også. Rispapirsrullerne havde jeg prøvet før (til en sommerfest, som jeg har billeder fra, men ikke har fået skrevet om - endnu), og de var også gode. Måske lidt for meget sennep i dyppelsen til min smag. Frugtsalaten fungerede rigtig godt som dessert. Bounty-baren smagte fint, men nåede at tø op under transporten og blev lidt for 'løs' i chokoladeovertrækket. Altså ikke transportvenlig (og heller ikke blodsukkervenlig, derfor kun én).

Maden rakte fint hele dagen, jeg havde en dejlig fornemmelse af både mæthed og lethed i maven, ingen blodukkerproblemer og fik stort set spist det hele, undtagen en skefuld af salaten og to ruller.

Lynhurtig og lækker ret til 2-3 personer.

Ingredienser

• 6 dl kogte kikærter
• 3 porrer
• 2 squash
• 1-3 fed hvidløg
• 10 g friskrevet ingefær
• ½ dl tamari
• 8-10 hele kardemommekapsler
• Skal og saft af ½ citron
• 1-2 dl vand
• salt, peber

Fremgangsmåde

Start med at gøre grønsagerne i stand: Halvér porrerne på langs, rens dem grundigt og snit dem enten i halve ringe eller fine julienne-strimler. Squash skylles og skæres i fine strimler, ca. ½ cm tykke og 3 cm lange. Hvidløg snittes fint.

Så til krydderierne: Mas kardemommekapslerne med den flade side af din gode kokkekniv og pil frøene ud. Knus eller hak frøene med kniven eller i en morter - og nyd duften. Riv citronskallen på den fine side af et rivejern eller høvl den i smukke strimler med et juliennejern.

Bland grønsager og krydderier med tamari og citronsaft i en skål. Fyr op under en wok eller en kraftig gryde og kom ca. ½ dl vand i (så bunden af gryden/wokken lige akkurat er dækket). Lige så snart vandet bobler kraftigt (og inden det er fordampet!), smider du grønsagsblandingen ned og rører som en gal, til grønsagerne er lige præcis møre - ca. 3-5 min. Spæd (forsigtigt) med lidt mere vand undervejs, hvis det truer med at brænde på - men pas på, squashene væder også en del.

Smag til med salt og peber og servér.

Tips:

• Smager herligt som sig selv, men kan også serveres til lidt ris eller quinoa, med en grøn salat eller et godt stykke brød.
• Smager også godt kold, f.eks. i madpakken.