Spinat med linser og grønsager

Spinat med linser og grønsager

En pragtfuld indisk-inspireret ret med autentisk smag - det vil sige hot!

Ingredienser:

1 dl røde linser
3 mellemstore kartofler i små tern
½ l vand
2 spsk olie
2 løg
4 fed hvidløg
1 spsk friskreven ingefær
1 tsk salt
500 g helbladet spinat (frisk eller optøet fra frost)
4 dl hakkede tomater
100 g ærter
½ tsk stødt gurkemeje
1 tsk chilipulver eller cayennepeber
2 tsk stødt koriander

Fremgangsmåde:

Bring linser og kartoffeltern i kog i vandet i en gryde og lad dem simre under låg, til linserne er møre (ca. 20 min.).

Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Hak spinaten groft med en skarp kniv. Varm olien i en stor gryde eller sauterpande og svits løg og hvidløg, til det er blødt. Tilsæt ingefær og salt.

Rør gurkemeje, chilipulver eller cayennepeber og stødt koriander ud i 1 dl vand og hæld det i løgblandingen under omrøring. Svits videre, til vandet er næsten fordampet. Tilsæt tomater, spinat og ærter og lad det svitse kort med, inden de kogte linser (med kogevand og kartoffeltern) hældes i.

Lad retten simre for svag varme ca. 30 min. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs.

Smag til med salt og chilipulver og servér - gerne med brød til.

Tips:

Brug frisk chili i stedet for chilipulver

Comments powered by CComment